I starten af året satte Fie og jeg hver vores kreamål for 2017. Og inspireret af Fie og hendes vilde kreative evner kom “strik” med på min liste. Ikke noget specifikt, men jeg havde ikke tænkt mig noget vildt og voldsomt (eller stort for den sags skyld). Alligevel endte jeg ud med et par måneders tid senere at have købt garn samt opskrift til Camilla Vads Dip Dye Shawl, som jeg ventede i længsel på.
Jeg er typen, der gerne vil se resultater, så jeg gav mig selv 100 dage til at strikke sjalet. Jeg klarede det på 88 dage, og det var vist endda inklusivt, at Fie havde kravlet rundt på min gulv for at blokke det (mens jeg underholdte lillemanden, så han ikke fik pillet alt for mange nåle ud og spoleret Fies hårde arbejde). Og ja, jeg skulle have taget billederne straks efter, i stedet for at krølle sjalet sammen i en kasse og så efter flere måneder beslutte at fotografere det, tsk tsk.
Strikkefasthed og i særdeleshed samme fasthed i ret og vrang er en by i Rusland herhjemme, og det bærer resultatet præg af – særligt de første lange pinde i bunden. Det blev dog bedre efterhånden som projektet skred frem. Men dertil skal så også siges, at jeg er typen der aldrig har fået lært at strikke sådan, så det sidder fast på rygraden – jeg er typen, der skal genlære at strikke, og det gælder hver eneste gang. Hvilket gør at jeg stadig betegner mig som nybegynder, hvilket jeg formentlig vil være længe endnu, haha.One of my creative goals for 2017 was to knit something – anything. And on a whim I bought a kit for Camilla Vad Dip Dye Shawl – quite a bold move for a newbie-knitter as me. I gave myself 100 days – finished it in 88 days. I’m so proud of the end result even though it has its flawls
Materialer:
- Camilla Vad’s Dip Dye Sjal kit fra Rasmilla (garn og opskrift i et)
- Rasmillas ynglingsgarn i Koks, stål grå, råhvid, lyseblå og kornblomst (2 nøgler af hver)
- 3,5 og 4 mm rundpind 80 cm
One Comment