Jeg ønsker mig… tre af alt?

I min familie hedder det at når man har fødselsdag må man ønske sig hvad som helst, det er bare ikke sikkert man får det. Dette forklarer måske også hvorfor der altid står ‘enhjørning’ på min og min søsters ønskelister. I denne ånd tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg om alle de ting som er på min kreaønskeliste – alt fra det realistiske til enhjørningen. Det er ikke fordi jeg har fødselsdag snart, men jeg har måske en løbende ønskeliste på min telefon som jeg nu deler med jer. Hvem ved, det kan være det inspirer en andens ønskeliste #enabler :-)

Det er næsten så sikkert som amen i himlen, at der står garn på min ønskeliste. Specielt håndfarvet garn har en speciel plads i mit hjerte. Derfor har jeg altid en liste af garn, jeg gerne vil prøve, så som

  • Woolfolk – jeg vil rigtig gerne prøve deres Får garn. Ja, Får – selvom firmaet er amerikansk, har ejeren danske rødder og derfor har deres garner danske navne. Deres garn er lavet af noget helt specielt merinould. Garn for feinsmeckere….
Billedet er fra www.loopknittingshop.com
  • Rohrspatz und Wollmeise – det her tyske firma kan noget med smukke klare farver. En af hver tak!
  • Sweet Georgia Yarns laver nogle smukke garner og er specielt gode til lilla nuancer. Jeg vil meget (læs: mega) gerne prøve deres CashLuxe. 70% merino uld, 20% cashmere og 10% nylon – behøver jeg sige mere?
  • Lolodidit – ååååhhh speckles. Jeg har har et ambivalent forhold til speckeled garner, fordi jeg synes de nogen gange kan være svære at sætte sammen med andet garn, men når de er så flotte som dem Lolo laver, så forsvinder de bekymringer nemt.
Billedet er fra www.lolodidit.com

Så skal jeg også  lige smide en enhjørning ind? Min nuværende enhjørning er en Schacht Cricket Loom 15′ – det en bordvæv. Denne skønhed er jeg ret forelsket i. Jeg vil lære at væve – gerne med noget af alt det lækre garn jeg snakkede om før. Efter en del research har jeg fundet ud af at en bordvæv nok er et godt sted at starte og denne væv kommer varmt anbefalet. Derudover er der også masser af videomateriale tilgængeligt, som jeg synes er et stort plus. Men den skal også sendes fra USA, og mellem told, forsendelse og væven i sig selv, bliver det nok ikke lige foreløbigt at jeg anskaffer mig den. Men man må altid gerne drømme.

Billedet er fra Schachts hjemmeside

Billedet her er ikke så interessant, men kig forbi @felicialowong instagram profil, hvor hun lige har lavet den smukkeste baby wrap.

Min intention, da jeg startede dette indlæg var at fortælle om alle de spændende ting som der findes derude som man kan ønske sig. Men jeg må nok erkende at det ville kræve mere end en hel pakke A4 papir og en meget tålmodig læser at komme igennem hele listen. Så mon ikke der kommer et par indlæg mere som dette. Tanken er ikke at opfordre til bare at købe, købe, købe – men nærmere en konstatering af alle de fantastiske ting, der findes derude, som man kan bruge til at udfolde sin kreativitet.

Der er links til alt – selv tak! :-) og intet er sponsoreret.

– Fie

 

 

Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on Tumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *