5 kort på 5 dage – graphic birthday card

Da manden min så kortet her, var første reaktion: Det er da forskelligt fra hvad du ellers laver. Og ja, det er meget anderledes end hvad jeg normalt gør mig i. Men på den anden side synes jeg også, at kortet faktisk er rigtig meget mig – giver det overhovedet mening? Måske er det farvevalget der gør det, hmm…

Udover at jeg ikke kunne dy mig og sætte et par enamel dots på, er kortet fladt som en pandekage – hvilket heller ikke er det jeg gør mig mest i. Min angrebsvinkel til at lave et kort som dette er, at jeg først og fremmest begrænser mig. Det går ikke, hvis jeg bruger alle farver i hele verden på ét kort. Jeg startede derfor med at vælge 5 farver ud (+ en sort). Derudover var min tilgang at starte med det største først – i dette tilfælde teksten. Da der var styr på den, var det derefter figurerne – startende fra størst til mindst. Min oprindelige tanke var, at der også skulle nogle cirkler på, men da jeg havde fået styr på de to største figurer, ville jeg gerne holde fast i det kantede look. Jeg kunne godt have fundet plads til flere figurer, men jeg ville stoppe mens legen var god – det er en kunst i sig selv. Nu hvor jeg ser på det igen, skulle jeg måske have tilføjet en eller to af de små trekanter mere – det må blive næste gang.

Materialer:

  • Tillykke: Stempelsæt fra Krumspring
  • med fødselsdagen. Gammelt stempelsæt fra Barto
  • Figurer: Geometry fra Krumspring, stemplet med sværte fra Lawn Fawn
  • Pynt: Enamel dots fra Panduro Hobby

– Vibe

Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on Tumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *