I don’t knit very often and still consider myself a newbie. This is a sweater for my son, and I think I managed ok
Jeg strikker ikke så tit og anser stadig mig selv som nybegynder. Alligevel har jeg i løbet af 2020 nået at få startet og afsluttet et par projekter, som jeg, hvis jeg selv skal sige det, er sluppet meget godt fra. Det er ingen hemmelighed, at Fie var hende med talentet inden for strik (og alt andet hun rørte ved) – se bare her – og jeg har tidligere nydt godt af at have “Fie’s strikke hotline” på speed dial. Hun er først og fremmest savnet af uendelig mange andre grunde, men hendes store tålmodighed med mine manglede evner var alligevel imponerende. I 2020 har jeg så været helt på egne ben (med youtube og google som fast følgesvend). Det første jeg strikkede var denne “Svens yndlingssweater” til min søn – som han i første omgang, mens den var på pindene synes var noget så spændende, men nu har forvist til bunden af tøjbunken fordi den kradser, haha. Jeg nåede at tabe i et spil “garn kylling” undervejs, og da jeg kunne se hvilken vej det gik, mistede jeg lidt momentum. Jeg fik heldigvis skaffet mere garn fra samme indfarvning og alt er endt lykkeligt – på nær måske lige i forhold til det faktum at den ikke bliver brugt. Billederne her er inden vask og taget på en voksen-bøjle, så den har en lidt pudsig facon. Det har heldigvis rettet sig. Det er gået op for mig hvor meget sådan en omgang vask egentlig lige kan redde, haha
Materials:
- Svens Yndlingssweater – recipe from leknit.dk
- Yarn from Sandness (Garn Merinoull)