Fly away mice

Det er tredje gang jeg hækler luftballonen her med de to små mus. Jeg har holdt mig rimelig tro mod Vibeke Fantoft Magnesens opskrift fra bogen “Hekling til småfolk”. Selve musene har jeg ændret lidt på. Ørerne er nemlig blevet ensfarvet. Jeg kan huske fra de andre gange, at farveskift var et helvede på de små ører. Med kun to omgange i en magisk ring er det meget begrænset, hvor meget der er at hæfte ende i. Jeg har også ændret på snuden. Første omgang blev i lyserød – derefter skiftede jeg til grå. Det synes jeg var nemmere end først at lave dem grå og derefter at sy næsen på i lyserød.

Jeg starter altid med ballonen, så kurven og når de forholdsvist hurtigt er klaret, så tænker jeg altid, at jeg er halvvejs – og dermed undervurderer jeg altid hvor meget arbejde, der egentlig er i musene. Der er så mange små dele der skal hækles og monteres – min hadedisciplin. Når jeg ser det færdige resultat er det dog alle bandeordene værd, haha.

It is the third time I crochet this recipe from Vibeke Fantoft Magnesen. I totally adore the cute small mice, but I always also underestimate the amount of work going into all the small parts. It takes for ever and tests my patience, but it is all forgotten when I see the final result.

Materialer:

  • Opskrift: “Hekling for småfolk” af Vibeke Fantoft Magnesen
  • Hæklenål 3mm
  • Sikkerhedsøjne
  • Garn: Drops Safran
    • Luftballon: Hvid (17) og Cerise (55)
    • Kurv: Råhvid (18) og Brun (23)
    • Mus: Mellemgrå (07) og  Lys Rosa (01)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *