Crochet elephant – miss sleepyhead

Jeg har tidligere hæklet en del af Little Happy Crochet’s hækleopskrifter, så blev super glad da Fie sidste år gav mig Little Happy Circus i fødselsdagsgave – en bog fyldt med  fine cirkus dyr, ballarinaer og stærke mænd. Jeg havde en masse idéer til, hvor jeg skulle starte, men det blev aldrig rigtigt til noget for yngstemanden har riiiigeligt med hæklede tøjdyr (og tøjdyr i al almindelighed).

Men nu har jeg lavet mr. Sleepyhead i en pigeudgave til Caia. Hendes mor fik nemlig nævnt noget med, at elefanter var et hit – måske hos Caia og i al fald hos hendes mor. Sådan er det jo, man finder som forælder lynhurtigt et tema i, hvad de små størrelser ser ud til at have kastet sin kærlighed på.

Normalt plejer jeg at hækle i ren bomuld, men for at miss sleepyhead blev ekstra blød og lækker valgte jeg en superwash merino. Resultatet blev som ønsket, men jeg synes ikke det fungerede optimalt undervejs. Tråden føltes meget elastisk og jeg følte ikke, jeg kom nogle vegne – særligt kroppen tog en evighed. Det er ikke nødvendigvis garnets skyld – det kan meget vel tænkes, at jeg har glemt hvor lang tid sådan et dyr egentlig tager at lave, haha.

Mr. Sleepyhead har egentlig en cirkushat på hovedet, og for at gøre den mere piget skulle miss Sleepyhead da have en blomst i stedet. Opskriften på blomsten har jeg taget fra en gratis Drops hækleopskrift på en lille kanin .

I’m so in love with everything that Little Happy Crochet has made, so I was extremely excited when Fie gave me Little Happy Circus for my birthday last year. I haven’t gotten around to making anything from it – before now that is. Instead of making mr. Sleepyhead, I made miss Sleepyhead by changing the circus hat into a flower.

Materialer:

  • Opskrift Elefant: Mr. Sleepyhead fra Little Happy Circus af Little Happy Crochet
  • Opskrift Blomst: Miss Mew fra Drops her
  • Garn: Baby Merino fra Drops: 2 nøgler grå (mix 22), en rest cerise (08) og rosa (07)

-Vibe

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *